Nødvendige rejsedokumenter


Pas og rejsesygesikring: Tidligere var du sikret gratis hjemtransport og lægebehandling i Kroatien, men med de nye regler om rejsesygesikring fra 1. januar 2008 skal du selv dække udgifter i forbindelse med sygdom og hjemtransport. Sørg derfor for at købe en privat rejseforsikring – eller tjek eventuelt din indboforsikring, der i mange tilfælde også vil omfatte en rejseforsikring.

Hvis du kører selv, så husk rødt og grønt forsikringskort - fås gratis hos dit forsikringsselskab. Motorvejsmærkat til Østrig kan købes hos FDM butikker eller på næsten alle tankstationer nær Østrig.

Rejsevaluta

Valuta kan veksles overalt på posthuse, banker og vekselkontorer. De større kreditkort som Visa, Master m.m. kan hæve kontanter i kontantautomater, som findes overalt ved banker m.m.
Bankerne i Kroatien har åbent kl. 07.00-19.00 - om lørdagen kl. 07.00-13.00.
Kører du selv, kan det være rart med nogle Euro til motorvejsafgifter, samt tunnelafgifter. Slovenien er fra 2007 medlem af EU og bruger Euro, og i Kroatien tager de gerne Euro, når der betales vejafgifter, som er meget lave.



Penge
Den kroatiske møntfod er Kuna og Lipa. Der går 100 Lipa på en Kuna. Den Kroatiske Kuna er i værdi næsten identisk med den danske Krone, så det er dejligt nemt at omregne valuta.
Du kan også handle med Euro i de fleste butikker og restauranter, men det anbefales ikke, da kursen som regel vil være for dårlig.

Sikkerhed

Kroatien er dejligt afslappet og fri for overfald og tyveknægte. De lokale lader ofte deres biler stå parkeret med sideruderne åbne, og de lokale forretningsdrivende har ikke travlt med at tyverisikre deres varer hverken i eller uden for åbningstid, og man kan færdes trygt overalt. Iøvrigt ligger lejligheden i et afspærret område med lås på porte og låger, og ejendommens hoveddør er normalt aflåst, men kan åbnes fra lejligheden med en dørtelefon.

Elektricitet
Kroatien bruger 220 w. og 2 pind stik, præcis som i Danmark.

Drikkevand

Vand fra almindelig vandhane kan drikkes overalt i Kroatien.

Søpindsvin
Søpindsvin ser flotte ud, men de er ikke spor sjove at træde på. Visse steder langs Kroatiens 1000 km lange kyst, er det absolut en god idé at have bade-sandaler eller -tøfler på.

Affald
Der husstandsindsamles ikke affald, som i Danmark, derimod er der opstillet mindre affaldscontainere rundt omkring, disse benytter man til sin dagrenovation. Den nærmeste container fra lejligheden er placeret på den "midterste" parkeringsplads inde på lejlighedsområdet.

Sprog
Mange Kroater taler tysk, men man klarer sig også fint på engelsk især blandt yngre mennesker. Alle vil dog meget gerne hjælpe og forstå med fagter og tegn.

Hastighedsgrænser
Som i Danmark: 50, 80, og 130. Sele og kørelys påbudt som i Danmark. Der er meget ofte hastighedskontrol på hovedvejen mellem Selce og Rijeka.

Telefon
Den internationale kaldekode er +385.
Ambulance 94
Brand 93
Politi 92
Vejhjælp 987. Fra udenlandsk mobil tryk +385 1 987
Generel info 981

Tidszone
Som i Danmark.



























Budget
I Kroatien får man meget ferie for pengene. Mad, drikkevarer og udflugter af god kvalitet til lave priser.







Her er nogle eksempler:



En cappuccino eller italiensk espresso på havnepromenaden koster ca. 7 kr.,
En let frokost fra ca. 35-40 kr.
En to-retters middag fra ca. 95 kr. (inkl. vin/øl)
Et 3 retters gourmetmåltid 100-150 kr.
En fadøl koster 10-15 kr.
Husets vin fra 50 kr. per flaske.






Lækker håndrørt italiensk is sælges fra boder overalt i Selce til 5 kr. for en meget stor kugle.







Shopping






Der er mange butikker og spændende boder i alle områder. Prisniveauet er efterhånden som i de fleste sydeuropæiske lande. Importvarer er ikke specielt billige, men der findes stadig gode muligheder for indkøb af krystal af høj kvalitet, olivenolie, keramik, guld og filigran. Derudover naturligvis vin, spiritus og cigaretter.
















Kurskat











Når nøglerne afhentes på Turistkontoret i Selce, skal passet afleveres, for at der kan foretages den obligatoriske anmeldelse til myndighederne om ankomst og feroeopholdets længde. Samtidig opkræves der kurskat, som er en officiel turistskat. Størrelsen af kurskatten er forskellig fra kommune til kommune, men beløber sig dog max. til 7 kuna (HKR) per person per dag.